Responza_Knowledge_Logo[1]

Med succes følger nye udfordringer

En ny leveringsmodel og arbejdet mod en kortere ’time-to-market’ og en højere kvalitet

Udfordringer ved komplekst software

Responza er et produkt i rygende udvikling og gennem de seneste år, er produktet blevet efterset og udviklet i alle henseender. Nye brugere er kommet til og eksisterende brugers aktivitet er steget.

Alle er glade for den positive udvikling i produkt, brugere og brug – og alle har gavn af denne udvikling. Men med sådan en udvikling følger også større kompleksitet i koden. Der har været flere muligheder for fejl og i enkelte tilfælde har slutbrugerne også kunnet mærke det. For at sikre, at alle brugere i fremtiden kunne nyde godt af den høj kvalitet og en hurtig levering af nye features, besluttede vi os for at ændre i vores leveringsmodel.

En kortsigtet løsning afhjælper et langsigtet problem

Ud fra en hypotese om, at det var muligt at nedbringe fejl og skabe et mere stabilt produkt, ændrede vi vores frekvens på nye release. Hvor vi før i tiden har givet brugerne adgang til nyt software en gang om måneden, prøver vi nu at gøre det en gang om ugen. De små leveringer skal være med til at sikre fokus på enkelte features og give fleksibilitet i planlægningen. Derfor gik vi i løbet af efteråret i gang med planlægningen og startede i januar måned med at udrulle vores nye leveringsstrategi. Vi har nu samlet en overblik over de supportsager der er kommet ind fra december 2017 til dags dato.

blog2

Er der sket en forbedring? Det vil vi gerne høre dig om. Fra vores side af bordet, kan vi allerede mærke at vi har mere luft i hverdagen. Det ser ud til at vores arbejde med at forbedre kvalitet og stabilitet vha. en forandret leverringsstrategi bærer frugt.

For at kunne levere opdateringer og fejlrettelser til kunder i denne frekvens har vi i udviklingsafdelingen arbejdet med følgende tiltag:

  • Vi har automatiseret en stor del af vores leveringsproces, hvilket gør det mindre tidskrævende at opdatere de forskellige systemer hos brugerne.
  • Vi arbejdet med at introducere endnu flere tests, for at sikre en stabil kode, selvom der kommer ændringer i en høj frekvens.

Et kig ind i fremtiden

Den ny leveringsmodel er første skridt på vejen. Vi er aldrig færdige med at forbedre vores processer, og leveringsmodellen har stadig hjørner der skal pudses. Det har vist sig at den nye model har fordele både for kunderne, men også for os, men for at blive ved med at forbedre os, vil vi gerne introducere mere automatisering i vores leveringsmodel og blive endnu bedre til at monitorere vores løsninger, sådan at vi finder fejlene før kunderne gør. Vores mål er, at man som bruger af Responza, aldrig skal støde på fejl, kun støde på nye fede features.